MANUELA-CUBA

Der sad jeg på en veranda og talte med en cubansk kvinde ved navn Merieda, da jeg pludselig, ud af øjenkrogen, lagde mærke til en ældre dame komme traskende med to bæreposer, der var proppet til bristepunktet. Da hun nærmede sig, opdagede jeg, at poserne primært var fyldt med græskar og squash.

Den ældre dames styrke imponerede mig dybt, og jeg nævnte det begejstret for Merieda, som også havde øje for situationen. Merieda kiggede på mig med et stort smil og sagde, "Hende der er min mor." Sådan blev jeg præsenteret for Manuela. Kort tid efter blev jeg inviteret indenfor i skyggen, og vi slog os ned i Manuelas stue, hvor jeg k lov til at se beviset på hendes bemærkelsesværdige alder, som slet ikke stemte overens med hendes imponerende styrke.

Manuela er den midterste i en søskendeok på 15 og voksede op på landet, lige uden for byen Trinidad. Størstedelen af hendes barndom blevtilbragt i byen. Ofte drog de også ned til den nærliggende od, men Manuela var sjældent alene som barn - hendes søskende var altid omkring hende. Økonomien var knap i hendes barndom, og det krævede hårdt arbejde at sørge for mad til hele familien.

I en ung alder k Manuela job som rengøringsdame, hvor hun besøgte folks private hjem for at gøre rent. En dag gjorde hun rent hos en overlæge, og der opstod en god kemi mellem dem. Overlægen spurgte, om hun ville arbejde som rengøringsdame på det hospital, hvor han var ansat. Manuela accepterede tilbudet, og hun arbejdede der i imponerende 22 år. Jobbet indbragte langt ere penge end rengøring i private hjem, og både Manuela og hendes familie glædede sig over hendes nye erhverv.

På hospitalet mødte Manuela en ung, ot sikkerhedsvagt, som hurtigt fangede hendes interesse. De blev senere kærester og var sammen i 5 år, før de blev gift, hvilket var ganske almindeligt i de små samfund på Cuba på det tidspunkt. Manuela er nu mor til tre børn - to døtre og en søn.

Desværre mistede hun sin søn for et år siden på grund af en pludselig sygdom, som antages at være rygmarvskræft. Trods den svære tid efter tabet af hendes søn, har Manuela fundet glæde i livet med hendes to døtre og børnebørn. Hun føler sig sund og rask,

delvis attribueret til hendes regelmæssige besøg hos den lokale købmand. En usædvanlig ting på Cuba er, at Manuela aldrig har rørt alkohol. Dette

skyldes hendes princip om at bruge alle penge på de rigtige ting, især børnenes uddannelse.

Efter at være blevet mor blev Manuela husmor og tog sig af alle opgaver derhjemme, sikrede, at børnene altid var velklædte og klar til skole. Hendes døtre har sidenhen opnået succes som henholdsvis skolelærer og indehaver af en mastergrad i fransk, hvilket gør Manuela utrolig stolt.

For fire år siden mistede Manuela sin mand, og hun savner ham dagligt. Hun mindes ham som den sjoveste person, hun kendte, der altid kunne få hende til at grine. Hendes opskrift på et langt og lykkeligt ægteskab er simpel: respekt og kærlighed.

Det, Manuela elsker mest, er at have hele familien på besøg, især børnebørnene. Hendes hjerte smelter, når hun ser sit søns barnebarn lege omkring huset, hvilket vækker minder om hendes afdøde søn, der gjorde præcis det samme som barn. Trinidad, Cuba