OM

Tau Yogadas Frikstad

Jeg er en eventyrlysten kunstner - jeg er stolt af det, jeg laver & jeg elsker det.

Mine værker fortæller historier fra hele verden set med mine egne øjne & derfor er det ikke de historier, som kan læses i rejseguides og historiebøgerne.

Det er menneskeskæbner, som jeg har oplevet, talt med og fulgt over en længere eller kortere perioder- på godt og ondt. Jeg er overdrevet nysgerrig på andre mennesker og deres måde at anskue livet på. Jeg bliver gang på gang overrasket over, hvordan disse mennesker trods nederlag og store udfordringer stadig formår at holde hovedet højt og smile hver eneste dag.

Jeg mener, at vi som mennesker kan have brug for at anskue livet på en anden måde & opleve verdenen, som den også er. Jeg mener, det er en sund tilgang at få sat livet i perspektiv og være taknemmelig for det, vi har. Men hvordan kan vi få sat livet i perspektiv uden at se forskellen, opleve eller høre hinandens livshistorier og erfaringer?
Dét at kunne reflektere og sætte ting i relief er en gave i mine øjne & derfor rejser jeg hele verdenen rundt for at møde, høre og dele det med de mennesker, der har det samme ønske, men ikke har muligheden for at dele ud af deres liv. De mennesker jeg møder får muligheden for at fortælle deres livshistorie igennem mine malerier. De malerier jeg har portrætteret er altså om mennesker, der på en eller anden plan har rørt og påvirket mig, fordi de har en anden livserfaring og har inspireret mig med deres vilje, styrke & tro på livet.

Mine billeder er ægte, rå & ufiltrerede, men dog sande portræt-historier om menneskeskæbner, hvor livet for alvor har præget deres personlighed - og for nogen også på deres udseende. Alle mine værker er unikke, men de har den samme signatur - mennesket er altid i fokus.

Peter Vorgaard 1934-1995

De maleriske gener i mig kommer ikke fremmede steder fra. Jeg er barnebarn af maleren Peter Vorgaard (1934 – 1995), som medierne sammenlignede med Asger Jorn – og her begyndte min rejse ind i malerverdenen.
Da jeg var en lille og nysgerrig dreng, forsøgte jeg at kopiere min morfars billeder med større eller mindre succes, men det var allerede her, jeg fik øjnene op for, hvad malerier kan. Da jeg blev ældre blev billederne mere abstrakte – og midt i det abstrakte begyndte jeg at lege med at inkorporere ansigter for at give billederne mere dybde. Den tanke har jeg fastholdt og udviklet, og det er nu blevet en signatur i mine værker.