Gå til produktoplysninger
1 af 6

Frikstad

Ines - Super Limited Edition

Normalpris 3.800,00 kr
Normalpris Udsalgspris 3.800,00 kr
Inklusive skat. Levering beregnes ved betaling.

Dette værk af Ines er lavet som Super Limited Editions af kun 10 eksemplarer.

Værket er signeret og nummereret.

Kunsttrykket er monteret i eksklusiv ramme, med refleksfri glas fra Clarity by Larson Juhl.



Mål: 80x80cm

Hertil følger:

- Certifikat
- Magnetbox
- Historien

 

Du kan læse Ines historie her:

Mød Ines fra Havana på Cuba. En glimrende fortæller og et stort familiemenneske med masser af kærlighed, som hun gerne deler ud af. 

Som mange af mine andre møder med kommende værker, så er mødet med Ines helt tilfældigt. Jeg er nået til et område af Havana, hvor husene er meget slidte og turister er en sjældenhed. I en nærliggende park ser jeg først en skulptur af John Lennon, der får mig til at tænke på sangen “Hey Jude”, som jeg begynder at nynne, mens jeg går videre ind i parken. Pludselig får jeg øje på en ældre dame, der legende løfter en lille pige rundt og pludrer med hende, mens hun synger sange for hende. Jeg er dybt betaget af den kærlighed, der er imellem de to, og ser straks et værk for mig, hvor de begge er portrætteret. Jeg falder i snak med kvinden, Ines, og hun fortæller mig hendes historie. 

Ines kommer fra en fattig familie, og deres hjem var bestemt ikke noget, der var værd at vise frem for nogen. Det var en lille hytte lavet af brædder med huller og revner alle vegne - værst var det selvfølgelig, når det regnede. Der er ofte delte meninger om den cubanske revolution, men for Ines og hendes familie gjorde revolutionen en markant forskel for dem i en positiv retning. De fik muligheder, de aldrig havde turdet drømme om. Et af de projekter, der blev gennemført under den cubanske revolution var blandt andet at bygge nye huse til den fattigste del af befolkningen i Holguin.
Ines´ familie fik lov til at flytte ind i et af de huse, men det var ikke det eneste, der kom ud af revolutionen. Før revolutionen var det kun muligt at modtage undervisning til og med 7. klasse, men Ines scorede efter revolutionen et stipendium, der gav hende mulighed for at få en 5-årig uddannelse som lærer i Havana.

For Ines betød det, at hun kunne blive mønsterbryder og være den første i familien, der fik en uddannelse. Det var en stor ting dengang og noget, der ændrede hendes liv. 
Ines underviste i geografi, og hun elskede faget. Hendes engagement kom tydeligt til udtryk, når hun gjorde en dyd ud af at lære alle elevernes navne. Det gjorde hun særligt fordi på den måde var alle eleverne ligeværdige. Hun havde selv prøvet at blive overset i barndommen, fordi hun var fra en fattig familie.

Ines endte med at undervise i 20 år, men måtte stoppe, fordi hun fik problemer med stemmebåndet. Det var ikke nemt for hende at stoppe. Og hun var nødt til at finde en ny passion. Ines fandt et talent inden for sangskrivning og manuskripter - gerne i genren romantik. Selv om hun ikke selv havde meget held i kærligheden.
Hun har været gift to gange. Det første ægteskab gik i stykker, fordi manden var hende utro. Det næste ægteskab var med en mand fra militæret, der aldrig var hjemme ved familien. I dag er der stadig fokus på kærligheden i hendes sange og fortællinger, men det er rettet mod børn, børnebørn og oldebørn.

Ines synger tit for det oldebarn, Lea, som hun også har med i parken, den dag jeg møder hende. De to tager ofte i parken for at nyde de grønne områder, synge og lege sammen. Lea er meget tæt knyttet til Ines, og kærligheden er gengældt. Ines er meget sammen med Lea, fordi Leas mor arbejder hårdt for at tjene penge til familien.

Ines glæder sig til, at Lea bliver gammel nok til at forstå mere af de sange og historier, som hun fortæller. Hun har store ambitioner på oldebarnets vegne, men det vigtigste er, at hun forfølger hendes egne drømme, præcis som Ines selv gjorde dengang.