TITO - PANAMA

Mød Tito fra Alto Boquete i Panama. En ihærdig kaffebønne-dyrker med stor opfindsomhed, der aldrig giver op. Mit første møde med Tito er noget, jeg altid vil huske. Jeg kørte op ad en lang, snæver og hullet grusvej for at komme frem til det, der skulle vise sig at være Titos kaffeplantage. Da jeg kommer helt derop, kan jeg se, hvor øde et sted det er. Der er faktisk ikke andet end en mindre gård, masser af palmer og to små skure.

Det hele er meget smukt, grønt og frodigt. Med bjergene i baggrunden kommer Tito ud fra et af skurene med det største smil. Han tager sin grønne hat af og hilser på os. Allerede der ved jeg, at han har en spændende historie at fortælle mig. Og jeg får ret.

Tito ejer en kaffeplantage, og han sælger selv kaffebønnerne, han dyrker i plantagen. Plantagen hedder “La Milagrosa”. Titos historie er fyldt med passion, dedikation og vedholdenhed. Han er et fantastisk eksempel på, at man skal blive ved med at jagte sine drømme - uanset hvilke udfordringer man møder på vejen.

Da Tito var barn var pengene små, men forældrene knoklede på en kaffeplantage hver eneste dag - og det motiverede Tito. Hans far elskede arbejdet på kaffeplantagen, og det blev derfor hurtigt Titos drøm at faderen kunne blive pensioneret på egen kaffeplantage.

Forældrene troede bare, at det var en fase for Tito det med at købe sin egen plantage, og de havde endda svært ved helt at tro på det, da han kom og fortalte, at nu havde han købt en grund, hvor han ville dyrke kaffebønner. Grunden blev købt for Titos opsparede penge, som han havde tjent ved at arbejde som både chaufør, svejser og elektriker efter skoletid.

Forældrene ønskede inderligt, at Tito fik sig en uddannelse, fordi det ikke var noget særlig godt tidspunkt til en investering i en kaffeplantage, men det stoppede ikke Tito. Titos ihærdighed blev drivkraften i projektet, og det var hårdt. Men han startede i det små, solgte til lokale og kunne på den måde drive en fin forretning.

Desværre blev han yderligere udfordret af meget lave priser på bønnerne. Han satte grunden til salg, men ingen ville købe. Efter et års tid besluttede Tito sig for at gøre den største drøm til virkelighed - at være i stand til at brygge sin egen kaffe.

Banken ville ikke låne Tito penge, så han måtte være opfindsom for at lykkedes. Han begyndte at bygge sine egne maskiner. Dele fra en jeep, vaskemaskiner, biler, proptrækkere, hamsterhjul, badekar og andre ting blev samlet sammen. Tito var nu i stand til både at dyrke, producere og brygge sin egen kaffe - men der kom flere bump på vejen. Da Tito endelig var klar til at eksportere produkterne, satte en krise i landet en stopper for det. Bevillingen var på plads, men praktisk kunne det ikke lade sig gøre, og det fik Tito til at sadle om endnu en gang.

Han fik etableret guidede ture for turister rundt i kaffeplantagen og i produktionen - og det blev hans nye levevej. I dag er der kommet flere bud på at købe Titos kaffeplantage, men han takker pænt nej tak. Ikke fordi det er en stor forretning for ham, men fordi plantagen er blevet et symbol på hans kamp for at gøre drømmen til virkelighed. Den har fået stor personlig betydning for ham.

Det var et klogt valg at beholde kaffeplantagen, for senere kommer en japansk forretningsmand forbi, og han kan gøre den oprindelige drøm til virkelighed for Tito. De indgår en kontrakt sammen og derfra tager det hele fart. Tito tjener pludselig godt, han er et kendt navn blandt kaffe-entusiaster og bliver interviewet til både aviser og magasiner. Tito var tidligere en, som de lokale gjorde lidt grin med, men sådan er det ikke længere. I dag er han stor lokal inspiration, og han er en anerkendt og respekteret mand i byen. Tito kalder sig selv for kaffebønne-hviskeren, og det er forklaringen på hans store succes. Han lytter til planterne og ser, hvad de har behov for. Og da jeg smager Titos kaffe, forstår jeg hvorfra navnet kommer. Han forstår sig på kaffebønner, og man kan tydeligt smage kvaliteten, passionen og stoltheden i kaffen.