ROSALIA - San Pedro - GUATEMALA

Mød Rosario fra San Pedro. En farvestrålende kvinde med dybe ar på sjælen. Jeg møder Rosario i en smal gade i San Pedro, hvor hun sidder og betragter de mange forbipasserende. Hun smiler til alle dem, hun får øjenkontakt med, og det er også det smil, der fanger mig, da jeg går forbi.

Og det er her mødet med en fantastisk kvinde begynder.

Rosario er født og opvokset i San Pedro, som er en af de mange byer, der ligger lige ud til søen “Lake Atitlan”.

Rosario er et stort familiemenneske, men hendes historie rummer desværre mange tab og en stor sorg. Hun har fået 12 børn - 5 drenge og 7 piger. Men hun har sidenhen mistet hele 7 af dem.
Rosario kæmpede for dem hver især, men de døde alle af sygdom, fordi familien ikke havde råd til den nødvendige medicin. Som om det ikke var nok sorg for et enkelt menneske, så mistede Rosario også hendes mand under borgerkrigen i 1991. Han blev skudt af militæret.

Tabet tog så hårdt på Rosario, at hun blev indlagt på sygehuset i 5 dage. Hendes krop var gået i chok. Og hun kunne ikke foretage sig noget som helst. Tabet betød også, at Rosario ikke kunne være den mor, hun gerne ville være for sine børn. Det havde den konsekvens, at ingen af børnene i dag har en uddannelse eller har gennemført deres almindelige skolegang. De penge Rosario kunne tjene på at sælge nødder var langt fra nok til at betale for børnenes skolegang.

Familien er det vigtigste for Rosario, og hun passer godt på dem, der er tilbage. Der er 2 drenge og 3 piger. De to af pigerne og børnebørnene bor hun sammen med, og de resterende er rigtig gode til at komme forbi og hilse på, næsten dagligt. Det sker også ofte at hele familien spiser sammen, og det er noget, der betyder meget for Rosario.

Hun nyder at se hele familien være samlet om et måltid. Samtalerne omkring bordet har oftest en positiv karakter, men der er også plads til at dele sorgen over Rosarios afdøde mand og børnenes far. De deler alle minderne, og der er også plads til latter, når de sjove historier kommer på bordet. Omkring det bord, til de måltider, lever han videre sammen med resten af familien.

Rosarios børn har alle klaret sig godt. De har et job og tjener penge nok til at klare sig, og det er noget, der gør Rosario stolt. Til trods for de mange tab, så har hun et positivt sind og livsglæden, der stråler i hendes øjne er ikke til at tage fejl af.