MARIA - GUATEMALA

Mød JUAN JOSE fra San Christobal i Mexico. En humoristisk, transseksuel restaurantejer og performer, der kæmper for det, han tror på.

Jeg mødes med Andrés i hans eget casa. Et sted hvor alle væggene er malet med budskaber, landskaber og stærke farver. Hele rummet er bygget op som en kulisse, hvor der i den ene ende er noget, der ligner et gammelt hus - øverst i det hus ligger en lille hund og sover, da jeg ankommer. 

I den anden ende af lokale står Andrés med et stort smil og åbne arme og tager imod os. Stolt viser han os sit hostel og restaurant. Andrés er en usædvanlig og betagende mand med mange talenter, livserfaringer og stor indlevelse. 


Han har sit eget show hver uge, hvor han forsøger at bryde tabu-belagte emner i LGBQT+ miljøet med humør og som rollen Frida Kahlo - en person, han ser meget op til.

Inden Andrés kom så langt arbejdede han som statue i Mexico City, hvor han netop var klædt ud som Frida Kahlo. I en periode flyttede han frem og tilbage mellem San Cristobal og Mexico City. Der var stor konkurrence i Mexico City, men Andrés er dygtig og blev hurtig meget berømt som gadekunstner. Til gengæld følte han sig mere hjemme i San Cristobal. Han følte sig også mere fri her og derfor stoppede han som gadekunstner i Mexico City. Andrés tjente fine penge i Mexico City, men han oplevede også stor modstand og ubehagelige episoder, som han aldrig vil glemme. 

Han oplevede både korruption og folk, der kaldte ham lede ting, fordi han var klædt ud som kvinde - og han har altid forsvaret sig med humor. Engang kaldte en ældre mand ham for “faggot” og svinede ham til, men Andrés svarede med et smil “Du er tilgivet, du dør alligevel snart. og gik derfra med et grin. 


Der var dog én gang, hvor han ikke var i stand til at grine af det. Andrés skulle krydse gaden, da en fyr bevidst påkørte ham, fordi han var klædt som kvinde. Helt tilfældigt var politiet i nærheden og kunne hjælpe ham på benene. De fik også fat i gerningsmanden, men lod ham gå, hvis han betalte sølle 200 pesos til Andrés - så var sagen glemt. Bare ikke for Andrés. 

Han reagerede meget kraftigt på situationen, da han kom hjem.Han græd og gik i panik. Chokeret over, at nogen kunne hade ham så meget - og at politiet bare lod ham gå efterfølgende.  

FRIDA KAHLO

At være klædt som kvinde, når man er mand er stadig et tabu i Mexico, og derfor er det banebrydende, at Andrés gør det offentligt. Andrés kommer til gengæld fra en familie, hvor man altid har talt meget åbent om alle emner - også tabuer. Det er blandt andet årsagen til, at han har modet til at tale åbent om LGBQT+ emner. Han oplever, at mange unge i dag ikke tør stå ved, hvem de er, fordi de er bange for at blive udstødt i samfundet. 

Andrés store forbillede er Frida Kahlo. En person, der også i sin tid var banebrydende, fordi hun provokerede samfundet med sin kunst og fremtræden. Andrés spejler sig i Frida Kahlo. Han provokerer også og skubber til samfundets meget traditionelle syn på mænd og kvinder. Andrés største præstation er at være professionel entertainer. Han følte sig helt fuldendt, da han forstod Frida Kahlos tanker, og derfor er det oftest den karakter, han bruger, når han optræder. 

Det show Andrés har hver uge er et sikkert sted for LGBTQ+ medlemmer. Det er et trygt sted, hvor der er plads til alle. Andrés er meget omsorgsfuld og går meget op i at passe på sine medmennesker. Han gør det også, fordi han ved, hvor vigtigt det er at føle sig accepteret og respekteret, som det menneske man er. Uanset den modstand, han vil møde, så kommer Andrés til at fortsætte med at kæmpe for retten til at være den, man er - og det er beundringsværdigt.