Mireida - Trinidad - CUBA

Mød Mireida fra Trinidad på Cuba.
En kærlig og omsorgsfuld skolelærer, der altid er omringet af smilende og glade børn. Mireida er vokset op under den cubanske revolution, og det har sat spor i hende - både på godt og ondt. Hun bor stadig i hendes barndomshjem, hvor hun har påtaget sig ansvaret for at passe hendes mor. Det hjem har en helt særlig betydning for Mireida. Ikke kun fordi det er barndomshjemmet, men også fordi hendes far har plantet to træer ude foran huset. Det ene træ er der stadig, og det har en særlig symbolsk betydning for Mireida.

Hun har tilbragt timer ved det træ som barn, og gør det også i dag. Det samme gør hendes mor og hendes søn, der også klatrer i træet - præcis som hun selv gjorde som barn. Træet symboliserer også en frihed, der ikke var til stede, da Mireida var barn.

Under den cubanske revolution måtte hun aldrig gå ud alene og måtte kun lege ved træet, når forældrene var i nærheden. Mireida trodsede aldrig forældrene. Hun forstod godt alvoren i revolutionen og havde allerede hørt historier om andre børn, der var blevet kidnappet og mishandlet til døde.

Frygten fyldte meget i Mireidas barndom, og derfor er det vigtigt for hende, at hendes søn modsat oplever en stor frihed. Frygten gjorde Mireida til et stille barn med få tætte venner og en stor interesse for spillet Yaquis. Et spil, hun blev drøngod til og stadig spiller i dag. Mireida har som barn brugt mange timer på at se de andre børn lege udenfor og her opstod hendes passion for at arbejde med børn. Hun ville også gerne lege skole, hvor hun skulle være læreren, der underviste de andre børn i legen. Derfor var der ingen tvivl om, at hun skulle læse til lærer, og det blev hun - med stor succes. Hun elsker jobbet - og børnene elsker hende. Det er vigtigt for hende at være lidt mere opmærksom på de stille børn i klassen, fordi de ofte bliver glemt i mængden, og fordi hun kan genkende følelsen. Mireida sørger altid for at have en god relation til børnene, så de bliver glade for at gå i skole. Og i hendes klasse er der plads til alle børn. De urolige, de stille, de introverte og ekstroverte børn. Mireida betragter nærmest børnene hun underviser som værende hendes egne børn. Der gik også lang tid, inden Mireida selv fik stiftet den familie, hun så inderligt drømte om.

Hun har været gift med en cubaner, men da de ville stifte familien sammen, blev han alvorligt syg med kræft og det overlevede han ikke. Mireida gav ikke op på familiedrømmen og kærligheden, så hun mødte senere en vestlig mand, som hun fik en søn med. De er blevet skilt, og manden er rejst til USA, men sønnen blev hos Mireida. Hun har aldrig fortrudt det ægteskab, selv om det ikke holdt. Fordi de fik den dejligste søn sammen. Hun er yderst taknemmelig for hendes liv i dag, og det er fyldt med glade børn, der minder hende om en legende og let tilgang til livet - som hun nemt kan spejle sig i og nyder. Og så er hun iøvrigt stadigt mester i Yaquis - også blandt alle hendes elever.