Juan - Trinidad - CUBA

Mød Juan fra trinidad. En dygtig konstruktør og en kærlig familiefar. Juan er født og opvokset i Trinidad - og han kunne ikke forestille sig nogensinde at flytte derfra.

Som barn lignede Juan de andre børn i Trinidad. De var alle vilde med boksning. Juan og hans venner havde to sæt boksehandsker, så de kunne lave små bokse-kampe mod hinanden i haven. Ingen af dem var særlige dygtige boksere, men det var der andre i byen, der var. Så når Juan og vennerne havde set dem bokse, tog de hjem i haven og forsøgte at efterligne nogle af deres slag. Det gik sjældent særlig godt, og det endte mest i pjat. 

Da Juan var yngre gik han med en stor drøm om at blive militærlæge, men det satte hans mor en stopper for. Hendes søn skulle under ingen omstændigheder i krig. Juan var derfor nødsaget til at finde en anden karrierevej. Han er rigtig god med sine hænder, og derfor faldt valget på teknisk konstruktør.

I 40 år rejste han rundt på Cuba, og han nød det. Han nød også den frihed, der var forbundet med jobbet. Det gav ham nemlig masser af tid sammen med hans børn, mens de voksede op. 

Når han arbejdede udenbys sørgede regeringen for hotel og forplejning, og man arbejdede 25 dage i streg - derefter kunne man holde den ferie, man havde optjent for alt det arbejde. Og alt den tid brugte Juan sammen med familien, og det har givet ham et rigtig stærkt forhold til børnene - også den dag i dag. 

Fordi Juan har boet i Trinidad hele hans liv kender han de fleste mennesker i byen. Han blev dog alligevel slået omkuld den dag, han så Laudelina første gang. Deres veje krydsede hinanden første gang ved busstoppestedet, hvor de skulle med den samme bus, og de faldt i snak. Juan kendte Laudelinas fortældre, men han kunne slet ikke forstå, at han ikke havde set denne smukke kvinde før. 

Juan kunne ikke glemme Laudelina, og han fandt altid på en undskyldning for at komme forbi hendes hus på vej hjem fra arbejde - også selv om det var en lille omvej. De sagde altid “Hej” til hinanden, men Juan havde ikke modet til at sige mere end det. Han var fuldstændig betaget af hendes skønhed, og hun gjorde ham helt mundlam. 

Juan plejede ikke at være den generte type, når det kom til kvinderne, men med Laudelina kunne han næsten ikke fremstamme en sammenhængende sætning.

En dag han gik forbi, tog hun til gengæld initiativet. Med et stort smil bød hun ham indenfor til en kop kaffe. Hun synes heldigvis også, at Juan var helt igennem fantastisk, og siden den dag, har de to været kærester.

De laver alting sammen, og de nyder især at stå i køkkenet sammen - specielt når de har gæster. Så er det Juan, der tilbereder kødet, og Laudelina der står for tilbehøret. Både Laudelina og Juan kommer fra skilsmisser fyldt med højlydte skænderier. Derfor er der en regel i deres fælles hjem. Ingen bandeord i huset - og det virker for dem. 

Juan har opnået rigtig meget i livet, men han drømmer stadig. I drømmen han har et lille hus nede ved vandet, hvor han og Laudelina kan sidde sammen med børn og børnebørn og bare nyde udsigten.