Alejandro fra Vinales - Cuba

Mød Alejandro fra Viñales, Cuba. En dygtig tobaksfarmer, der laver nogle af Cubas bedste cigarer. Da jeg ankommer til byen Viñales bliver jeg draget af en stor tobaksfarm, som jeg simpelthen må kigge nærmere på. På farmen er der mange store haller, og overalt hænger der tobaksblade til tørre. Midt i den ene hal, står der en ung mand med en cigar i munden - Alejandro. Han viser mig rundt på farmen og fortæller mig om livet som tobaksfarmer i Viñales.

Alejandro er den femte generation på farmen, hvor der er 10 hektar jord. De dyrker blandt andet bønner, tomater og korn, men det er tobakken, der er det vigtigste. Og det er den familien virkelig sætter en ære i at dyrke på den helt rigtige måde.

Alejandro passer farmen sammen med sin far, og de sidder sammen og planter frøene i en lille hytte til at begynde med. Efterfølgende, 50 dage senere, er planterne klar til at komme ud på marken. Her bliver de nøje placeret, så de alle kan få den nødvendige sol for at blomstre. Sidst i Januar er det høstsæson og her hjælper hele familien til i marken. Alejandros far har mange års erfaring som tobaksfarmer, og han suger alt den viden til sig, som han kan undervejs. Alejandro har nu så meget erfaring, at det er ham, der styrer høsten af planterne.

Når alle planterne er høstet, er der en periode på to måneder, hvor planterne skal tørre. Det giver Alejandro tid til at besøge den del af familien, han ikke ser så tit og komme ind til byen for en stund, inden arbejdet på farmen igen kalder. Han har selvfølgelig også rygsækken fyldt med gode cigarer, som der er stor efterspørgsel på, uanset hvor han kommer frem.

Alejandro har altid været drevet af farmer-livet, og han har aldrig haft lyst til at lave andet end at passe gården. I løbet af årene har han gradvist fået mere og mere ansvar. Allerede som 11-årig blev han ansvarlig for tomatproduktionen, og i dag er han godt på vej til at få det fulde ansvar for det vigtigste på farmen - tobakken. Alejandros far slyngede ikke om sig med komplimenter, da han var barn. Derfor er der særligt en dag, som Alejandro husker.

Den dag hans far roste ham for indsatsen med tomatplanterne. Han var 13 år gammel og hele sæsonen havde han knoklet for at få tomaterne til at blive helt perfekte, så hans far kunne se, hvor dygtig han var til det. En eftermiddag, da Alejandro var blevet færdig med dagens opgaver, kalder hans far på ham. Da Alejandro møder faderen, sidder han med et koldt blik i øjnene og beder ham sætte sig ned.

Faderen bukker sig ned og tager en aske rom og to glas frem under bordet. Han hælder op i begge glas, kigger på sin søn

med et skævt smil og siger: “Dygtige farmere drikker rom, skål min søn”. Den dag i dag kan Alejandro stadig huske følelsen af anerkendelse. Rommen smagte ham ikke, men han tømte det hele og følte sig stærkere end nogensinde.

Nu glæder Alejandro sig til, at han selv skal sidde i selvsammen køkken sammen med sin søn og drikke rom - som de dygtige farmere gør.